Baggrund for denne hjemmeside.
 
  

Martinna blev kun 17 år.

Carsten undrede sig lidt over, at der var så roligt omkring aftensbordet.Alle hyggede sig og snakkede om løst og fast. Mange gange kunne bølgerne ellers gå højt, specielt mellem Martinna på 17 og hendes lillebror Danni på 11 år. Hvis de kom til at sidde ved siden af hinanden, var det et sikkert tegn på skænderier.Og så måtte far Carsten skære igennem og flytte den ene af dem.
Men ikke i aften. Den rolige stemning havde lagt sig hos familien Andersen. Mor Ann 42, og far Carsten 44, nød stilheden. Foruden Martinna og Danni var her også plejebørnene Emma på otte og Emil på seks. Storebror Kenni på 20 var på vej hjem fra Sjælland.
Snakken gik blandt andet om, hvor god en fødselsdagsfest martinna havde holdt nogle dage i forvejen.
Hun kom til denne besynderlige verden den 11.11.1990 klokken 01.21.-En dag med farlige mange 1-taller, som Carsten ofte udtrygte det.
Martinnas fødselsdag i 2007 faldt ganske vist på en søndag, så hun havde besluttet, at festen med alle kammeraterne skulle holdes om lørdagen. Nok mest fordi de 20 til 30 unge så kunne feste igennem. De nærmeste af vennerne havde været til spisning, mens resten kom senere til selve festen. Nogle af kammeraterne kom langvejs fra, og de havde mulighed for at overnatte.Men festen blev også holdt om lørdagen, fordi Ann og Carsten om søndagen skulle med Danni til Fodbold
i Ikast. Sønnen og kammeraterne havde kvalificeret sig til jyske mesterskab i fodbold.
Omkring 30 unge mennesker samle til fest kan lyde af mange og larmende. men Ann og Carsten har pladsen, og så er de jo til stede, hvis der skulle ske et eller andet. Ann og Carsten havde blandt andet snakket om, at det var dejligt,at der ofte var unge mennesker i huset. Også selvom det ikke gav ro før langt ud på natten. Hellere, at de unge er her og morede sig, frem for, at de ikke vidste hvor de var.
-Vi andre har jo også været unge engang. De skal have lov til at more sig -også med et par øller -når bare de kender konsekvenserne. Hvis de ikke opførte sig ordenligt, så var det farvel og tak for i aften. Man behandlede nemlig hinanden ordenligt når man var på besøg hos familien Andersen.-Her har alle nemlig ret til at være, var Ann og Carstens filosofi.
 
Foruden Kenni var den eneste, som manglede ved aftensbordet, Martinnas kæreste Martin. Han er udlært som mekaniker og var efterhånden blevet fast medlem af familien. han spiste og overnattede, og som den naturligste ting i verden smurte Ann også en madpakke til ham om morgenen.
Snakken omkring bordet havde blandt andet drejet sig om, hvad der skete i dagens Danmark. Om den tiltagende vold og overfald, og om hvorfor så mange unge i deres rodløshed opførte sig som de gjorde. Ann og Carsten holdning var helt klar: disse unge mangler trykke rammer og regler.
Carsten benyttede da også enhver lejlighed til at indprente livets skrevne og uskrevne regler for sine børn.Og han fik hver gang det samme svar -ledsaget af varme smil: -Hvor dumme tror du vi er, far?
-I dette her land har vi sejret os ihjel i ren pædagogik, når vi så hører om utilpassede unge, så er det fordi de er udenfor pædagogisk rækkevidde. det er ikke samfundets skyld, at folk får børn. Det er forældrerne der skal tage ansvar for dem, sagde Carsten og får et bekræftende nik fra Ann.
 
Denne onsdag aften- den 14 november -skulle Carsten køre et lastvognstog til området omkring Esbjerg. Så han lavede en kop kaffe og slappede af inden den lange køretur. Det var jo også ved at være tiden, hvor de mindste Emma og Emil skulle i seng.
På vej ned gennem Jylland kommer Carsten forbi en trafikulykke. Og selvom han har kørt lastbil i så mange år og oplevet mange ting på de Danske landeveje, så vænner han sig aldrig til disse ulykker. Carsten føler, at de er så meningsløse.Som han altid gør når, når han passerer en ulykke, hvor der er mennesker eller dyr kommet til skade -eller måske dræbt -slår han korsets tegn.
Hjemme i Hjørring sover de mindste trygt, og Ann er klar til at gå i seng omkring kl. 21.30. Det bekymrer hende dog, at hun ikke ved hvor Martinna er. men det er jo onsdag, så hun har nok overhørt, at Martinna har sagt at hun skulle til badminton. Ann sender alligevel en sms til Martinna, hvor hun spørger- Hvor er du?
Kæresten Martin er dukket op kl. 23.00 som han aftalte først på aftenen med Martinna. da han ikke finder Martinna hjemme tager han kontakt til Kenni der i mellemtiden er kommet hjem. Martin ved at Martinna er ude at køre med en der hedder Morten  men kender ellers ikke noget til ham. Martin og "Bette" kører ind til byen for at lede. Men de leder forgæves.
Ann er blevet meget urolig. Martinna plejer altid at fortælle, hvor hun tager hen. Og hvornår hun vil være hjemme. Ann ringer på hendes mobiltelefon, men Martinna svarer stadig ikke.I stedet for hører Ann datterens friske stemme på telefonsvareren.- indtal venligst en besked...
Ann ringer også til skadestuen på sygehuset i Hjørring. men nej. man havde ikke nogen med det navn. Og det beroligere Ann. men hun vil gerne have fat på denne "Morten" så hun forsøger at finde hans mobilnummer på nettet. men opgiver. Der er rigtig mange med det fornavn i Hjørring.
 
Klokken er 01.30. Danni er vågnet og er lidt urolig. Så Ann lægger sig ved siden af ham, da hun hører en bil på gårdspladsen.
Ann trækker vejret dybt. Lyden af dæk i gruset var befriende. Nu kom Martinna endelig hjem. Men det er ikke Martinna. På gårdspladsen holder en patruljevogn med to betjente. Ann ved at der er sket noget frygteligt. Hun får fat på Kenni, løber ned af trappen og flår hoveddøren op. I det splitsekund Anns øjne møder de to betjentes råber hun ud i natten:-Det er Martinna...der er Martinna...
Ann har en voldsom trang til at skrige, men kan ikke. Det er, som usynlige hænder har lagt sig om hendes mund og hjerte.
-Må vi komme indenfor, spørger betjentene roligt. Ann er forvirret og svarer at Martinna ikke er hjemme.
Politifolkene forklarer, at der tidligere på aftenen er sket en alvorlig trafikulykke i Frederikshavn.To unge mænd havde kørt ræs ud af byen ad Europavej. Den ene bil var forudlykket og en ung pige var dræbt. Man havde fundet en lille pung med Martinnas navn, så man havde en formodning om, at det var hende der var død. Men man skulle have den unge kvinde identificeret.
Ann var i chok. Hun kunne simpelthen ikke klare at skulle på sygehuset og se sin elskede datter.Hun kunne jo heller ikke tage fra børnene, som lå og sov.Så det blev storebror Kenni, der kørte med politiet til sygehuset. Efterfølgende har Ann bebrejdet sig selv den beslutning mange gange. En knægt på 20 år skulle ikke have været udsat for det traume.
 
Carsten var nået frem til sit bestemmelsessted og havde lagt sig til at sove i lastbilen, da han bliver vækket af en voldsom banken på døren.Det er politiet fra Esbjerg, der skal overbringe ham den forfærdentlige nyhed.Ann ville ikke selv ringe til Carsten, men bad politiet om hjælp. Nogen måtte tage sig af ham, og sørge for han kom hjem til Hjørring. Det ville være uforsvarligt at lade ham køre selv.
-Det kan ikke passe.. Ann har ikke haft ringet. Det må være en fejl, siger Carsten
og ser på sin mobiltelefon. Jo, den er tændt, men ingen har ringet. Det her må være en fejl. Så ringer Carsten hjem til Ann, og nærmest skælder hende ud. Det kan simpelthen ikke passe. Det er som en ond drøm, man ikke kan vågne af. Carsten ringer til Kenni, som er på vej hjem fra sygehuset.
-Far, kom hjem. Nu er vi nødt til at stå sammme.
 
Den onsdag aften var Martinna taget med den 18 årige Morten til Frederikshavn. De skulle køre en tur i hans nye bil, som ganske vist stod indregristreret i faderens navn. Og nu skulle bilen og kørekortet ud og luftes.
Hvad der helt nøjagtigt sker, er usikkert. Morten har Martinna med som passager i hans Citoën Saxo. I et lyskryds kører Morten frem mod det røde lys. Her holder allerede en anden ung bilist i indersporet.
Der gasses op. Og da trafiklyset skifter til grønt træder chaufføerne speederen i bund. Farten øges lynhurtigt, men da speedometeret når de 150 opgiver den anden chauffør. Det her er vanvid.
Men den uerfarne Morten fortsætter.
Og så sker ulykken. Morten tordner ind i den inderste vognbane, torpederet et helleanlæg og smadrer et autoværn, inden bilen smadres frontalt og flyver over en gangtunel. Martinna dræbes på stedet. Morten får mindre kvæstelser.
 
Ann og Carsten vil have disse meningsløse trafikdrab stoppet. De ved med sikkerhed at Martinna to gange tidligere har bedt om at blive sat af, da der ikke blev kørt ordenligt. Erfaringer fra de tre år som skolepatrulje, sad dybt i hende. Martinna havde også en drøm om at blive militærpoliti.
Den efterfølgende tid sørgede familie og venner for, at Ann og Carsten og børnene ikke var alene.
Uden denne opbakning ved de ikke hvordan de skulle have klaret det. Der kom mange blomster, folk ringede fra nær og fjern, og mange af de unge mennesker skrev hilsner på Arto og Nation X.
En dag kom 30 af Martinnas kammerater i samlet trop på besøg.
Det varmer altsammen utrolig meget. men samtidig bliver man utrolig bitter, da det jo sagtens kunne være undgået, det er så meningsløst.
-Og så krænker det vores retsbevisthed, at denne Morten B.P. ikke fik frataget sit kørekort med det samme. Få uger efter var han på landevejene igen, i en anden bil, og med en ny pige som passager.
-Når man bevist kører ræs er man en potientel morder. Man udsætter andre mennesker for stor fare.Det samme gælder når man har drukket spiritus eller taget stoffer og sætter sig bag rattet. Sker ulykken skal man dømmes for mord, man ved det kan gå galt, det ved man også hvis man stikker en kniv i et andet menneske.
 
Vi får aldrig vores elskede datter tilbage. Vi har kun minderne.
 
Derfor opfordrer vi alle til at skrive under på vores henvendelse til politikerne,
appelerer Martin, Carsten, Danni, Ann & Kenni.
  
 
 Foto: Axel Søgaard.